Bilpleje, Forbrugsstof, Nyheder

Tryghed: VW med ny all inclusive-aftale

Tryghed: VW med ny all inclusive-aftale

Volkswagen tilbyder nu en komplet pakke med finansiering, forsikring og service- og reparationsaftale, der sikrer kunderne tryghed og overblik.

Hvis du ikke bryder dig om uforudsete udgifter, kan det være en fordel at tegne en all inclusive-aftale, hvor du sammen med finansieringen af din nye bil også får en reparationsaftale og forsikring. Hos flere af de asiatiske bilmærker giver det ingen mening, fordi der allerede er garanti i op til 7 år, så her vil du ikke risikere at hænge på en kæmpe regning. Men det er de færreste producenter, der leverer samme garanti. Til gengæld har Volkswagen-koncernen udvidet mulighederne for at sikre økonomien med såkaldte all inclusive-aftaler.

Skoda, der hører under samme koncern, har allerede haft en lignende løsning på udvalgte modeller gennem længere tid, hvor man altså får både finansiering, forsikring og service- og reparationsaftale med i den faste månedlige pris. Men nu er Danmarks mest solgte bilmærke også gået med på den løsning, hvilket giver ganske attraktive pakker på samtlige modeller hos den populære producent.

Overskuelighed og sikkerhed med VW Total
Pakken hedder Volkswagen Total. Her er aftaler om finansiering, forsikring og service- og reparation lagt sammen i en overskuelig pakke, der giver kunden budgetsikkerhed og en helgardering mod uforudsete udgifter til bilen. Hidtil har Volkswagen kunnet tilbyde finansiering og service- og reparationsaftale i én pakke, men nu udvides dette til også at omfatte forsikring.Finansiering VW Golf Volkswagen Total

Volkswagen Total giver kunden nogle unikke fordele med hensyn til forsikring, der ellers ikke opnås, hvis kunden tegner en separat forsikring. For eksempel koster forsikringen det samme, uanset hvor i landet kunden bor. Dog er der et alderskel ved 22 år, således at aldersgruppen 18-21 år betaler en højere tarif i forhold til gruppen over 22 år, og selvrisikoen er aldersbetinget, således at den er på 10.000 kr. for 18-25 år, 7.500 kr. for 26-29 år og 5.000 kr. for 30 år og op efter.

En anden fordel ved forsikringen i Volkswagen Total er, at præmien ligger fast og ikke hæves efter et år eller én skade. Dog indeksreguleres forsikringspræmien år for år.

Volkswagen Total omfatter både leasede og finansierede biler, og præmien er den samme, uanset hvilken løsning kunden vælger. For leasede biler på hvide plader byder Volkswagen Total på den fordel, at der kun er en selvrisiko på 5.000 kr. uanset skadebegivenheder i forbindelse med aflevering af bilen efter endt leasingperiode.

Populære modeller til fordelagtige priser
Volkswagen Total tilbydes til alle Volkswagen modeller med en 2-dørs up! og en månedlig ydelse på 1.554 kr. som den billigste. Priseksemplet er udregnet på basis af en løbetid på 96 mdr. og med udgangspunkt i en person med en alder på over 22 år, der ligger 20.000 kr. i udbetaling. Service- og reparationsaftalen er udregnet med en løbetid på 36 måneder med maksimalt 15.000 km om året.  Finansiering VW Polo Volkswagen Total

En 3-dørs Polo 1,2 FSi med 60 hk kan fås for en månedlig ydelse på 2.110 kr. med 28.900 kr. i udbetaling, og en 3-dørs Golf 1,2 TSI Startline med 85 hk koster 2.805 kr. om måneden med 42.968 kr. i udbetaling.

Du kan finde flere informationer og se priserne på samtlige modeller på VW’s hjemmeside.

Kunne du finde på at købe en bil med samlet pakkeløsning som VW Total, eller er det penge ud ad vinduet? Giv gerne dit besyv med herunder.

VW Polo - Volkswagen Total

Tags: , , , , , ,

Ingen kommentarer


Skriv kommentar