Toyota Avensis er Årets Brugtbil 2013
Så er stemmerne talt op og Årets Brugtbil 2013 er Toyota Avensis årgang 2007 – hvilket også var min favorit. Måske undrer det, at Toyota ikke har været kåret som Årets Brugtbil tidligere, men de tidligere år, har jeg syntes, at priserne var for høje. Icår synes jeg der er god sammenhæng mellem pris og produkt.
Jeg har Toyota Avensis som favorit, fordi den er et pålideligt medlem af familien. Den er ikke sindsoprivende spændende, men den er komfortabel og godt skruet sammen. Også motorerne er solide. Totaløkonomien er god for bilstørrelsen.
Skulle jeg selv købe brugtbil ville Honda Civic stå langt oppe på listen, og den er min nummer to. Desværre er udvalget af Civic i årgang 2009 ikke særligt stort. Du kan læse om den her.
Tredjepladsen gik til VW Golf V og den er da også en meget populær brugtbil. Faktisk er Golf den mest populære brugtbil overhovedet.
Placering Årets Brugtbil 2013
1. Toyota Avensis 2007
2. Honda Civic 2009
3. VW Golf V årgang 2008
Motorjournalisten.dk’s rangliste
.
Fakta om Toyota Avensis, årgang 2007
Der er 120 Toyota Avensis til salg i årgang 2007 – til priser fra 110.000 til 200.000 kr.
Der er 410 til salg af hele den Avensis-generation, der blev produceret fra 2003 til 2009.
Der blev solgt 4.601 eksemplarer af Toyota Avensis i 2007.
Reservedelsprisindeks for modellen: 118
Serviceprisindeks for modellen: 107
Afskrivningsprofil for tre års ejerskab/60.000 km: 34 procent.
Totalomkostninger ved tre års ejerskab og 60.000 km kørsel: 2,11 kr/km – alt inklusiv
Tidligere vindere af Årets Brugtbil
2012: Honda Accord, årgang 2009
2011: Kia cee’d, årgang 2007
2010: Opel Astra, årgang 2005
2009: Ford Focus, årgang 2005
2008: Ford Mondeo, årgang 2004
2007: Mazda6, årgang 2003
2006: Škoda Fabia, årgang 2001
2 Kommentarer
Hej Ebbe.
For en gangs skyld er toyota blevet kåret med en titel,der er fuldt fortjent.Jeg er fuldstændig enig i,at avensisen ikke er nogen designer model.Men hvad den ikke har i designet,har den i sikkerhed(kåret som den mest sikre personbil i virkelige ulykker af svenske folksam, sammen med Volvo V70 saab 9-5 og 9-3)pålidlighed har selv kørt 116000 over 3 år uden problemer i min 2,2 D-4D.Jeg ved godt den ikke er fejlfri,men de mennesker der har haft problemer med deres toyotaer får som regel udbedret de fejl af toyota uden omkostninger.Har selv sammenlagt kørt480000 km over 15 år i mine 3 toyotaer,uden store værksteds omkostninger.Min næste bil skal være en brugt GT 86 årgang 2012.
Det er skam også en rigtig fin bil. Så jeg syntes uden tvivl det er den rigtige vinder.