Forbrugsstof, Nyheder

Tesla-ejere er mest tilfredse

Tesla-ejere er mest tilfredse

Consumerreports har taget temperaturen på amerikanernes kærlighed til egne biler. Kort sagt har 350.000 bilejere svaret på om de ville købe den samme bil igen, når de tænker på pris, præstationer, pålidelighed, komfort , køreglæde og så videre.

Tesla Model S scorer imponerende 99 pct. på dette spørgsmål selvom bilen i USA er noget dyrere i forhold til konkurrenterne. På andenpladsen finder vi Porsche Boxster med 95 pct. og som nummer tre er det Porsche 911 og hybridbilen Chevrolet Volt(Opel Ampera) med 91 pct. De sportslige biler har i det hele taget nogle tilfredse ejere.

Tager man klasserne for sig er Volkswagen Golf TDI bedst placeret i sin klasse med 81 pct. Blandt mellemklasse premium topper BMW 335i med 80 pct., mens andenpladsen går til 328i – jo det er sjovere med flere hestekræfter.

I den større mellemklasse løber Mazda 6 med laurbærrene med 85 pct. VW Passat TDI er på andenpladsen med 83 pct. Og som nummer tre er det Honda Accord med 82 pct.

Du kan se listen på consumerreports.com, men det koster at få adgang.

Og så vil jeg lige tilføje – at hvis du ikke har prøvet en Tesla Model S, så kom afsted til en prøvetur – den er fantastisk at køre i.

Tags: , , , , , ,

Ingen kommentarer


Skriv kommentar