Klumme, Nyheder

Skrummes biljagt: Kapitel 3

Skrummes biljagt: Kapitel 3

Det er sent torsdag aften. Det støvregner. Jeg har lige parkeret C5’eren ude på vejen foran lejligheden i det nordlige Aarhus. Huskede jeg at låse bilen? Never mind. Den er sikkert låst. Og er den ikke, er det også ligemeget.

Det er ikke værd at bruge kræfter på at tage bilnøglen op ad lommen igen, vende mig om, pege nøglen i retning mod bilen og trykke på den fuldstændig nedslidte knap til centrallåsen. Det ville alligevel nærmest være en befrielse, hvis den bare var væk i morgen tidlig. Og hvis det nu kunne lykkes et par teenagedrenge at stjæle den i en brandert i løbet af natten, kunne det jo være, at de i det mindste kunne få lov til at prøve at mærke adrenalinen suse rundt i kroppen, mens de sidder i en Citroën. Det har vist sjældent været andre forundt – bortset fra et par enkelte rallykørere.

Før jeg når hen til opgangen, er det dog som om, der er nogen eller noget, der kigger på mig. Et køligt blik. Et aggressivt blik.

Jeg drejer langsomt hovedet og kigger direkte ind i øjnene på bæstet. En sort Alfa Romeo 159.
De knivsparpe forlygter fanger mit blik. Jeg står i regnen og betragter dråberne samle sig på den uhørt aggressive front og de smukke kurvede linjer på siden.

Fik du ikke læst de første kapitler?
Læs Skrummes biljagt: Kapitel 1.
Læs Skrummes biljagt: Kapitel 2.

Jeg er sjældent blevet så betaget af en bils udseende. Sidst det skete må have været i 7. klasse, da jeg tog bussen fra barndomshjemmet på landet de ca. 20 km ind til Tønder, hvor jeg i kiosken købte Bil Magasinet med Porsche Carrera GT og Ferrari Enzo på forsiden. Hele den efterfølgende weekend lå jeg med hovedet begravet i bladet – dybt forelsket i den smukke Porsche.

Nå, tilbage til Alfa’en!
Da jeg endelig fik løsrevet mig og søgt ly for regnen, var det for at kaste mig i sofaen med en computer på skødet – jagten på en Alfa Romeo 159 var begyndt.

Da jeg kort tid senere flytter til København, øges mulighederne markant, og jeg finder et par eksemplarer i 100.000 kroners-klassen, som jeg beslutter mig for at se nærmere på. Den første står hos en forhandler i Nordsjælland, så knapt er kufferten fra Aarhus pakket ud på den nye adresse i København, før C5’eren triller nordpå.

Hos forhandleren spotter jeg med det samme den italienske skønhed nede bagerst på pladsen. Den er pakket i et tæppe af grannåle, der har forladt grenene lige ovenover bilen, men mon ikke de forsvinder efter en halv times testkørsel?

Oplevelsen
Jeg bliver negativt overrasket over den manglende kvalitet, da jeg finder mig tilrette i kabinen. Den store overflade af hård plast minder mig om en gammel Peugeot 306 fra 1990’erne, og da jeg lader armen hvile på karmen giver plastikken sig flere centimeter. Ikke just en god start.

Til gengæld får de 150 dieselheste hurtigt smilet tilbage, da jeg sætter bilen i gear og triller ud på de nordsjællandske landeveje, hvor grannålene hurtigt forsvinder som dug for solen. Jeg er vild med, at alle unødvendige informaitoner er fjernet fra instrumentbrættet – kun speedometeret og omdrejningstælleren er efterladt, hvilket giver et sporty overblik.

De resterende instrumenter er placeret i midterkonsollen, hvor de er sat i en vinkel, så kun chaufføren kan se dem. Det kan jeg lide!

På resten af turen bliver jeg mere og mere forelsket i den smukke italiener. Også selvom kvaliteten ikke virker prangende, stoler jeg på Brugtbil-bogen, når der står, at den overordnede kvalitet på 159’eren trods alt er væsentlig bedre end nærmest alle forgængere tilsammen.

Den våde klud…
Tilbage hos forhandleren går jeg i cirkler om bilen. Studerer. Undersøger. Fantaserer. Jeg ku’ godt.

Men den praktiske sans slår mig som et koben, da jeg åbner bagagerummet. Jo jo, det er da ganske stort, men hvad fanden har de gjort ved åbningen? Jeg er ikke afhængig af en stationcar eller en hatchback med en stor åbning – endnu, men den italienske sedan’s bagklap er jo helt til grin. Skal man have noget større end en kasse dåse-Tuborg ind i bilen, er man jo nødt til at smide det ind på bagsædet, fordi det simpelthen ikke er muligt at få det ind i bagagerummet.

Det slår mig ud. Og da jeg samtidig finder ud af, at jeg faktisk ikke kan sidde på bagsædet, hvis en person af min størrelse sidder på forsædet, får jeg for alvor kolde fødder.

Alternativet
BUM! Lige i samme øjeblik får jeg øje på en anden bil hos forhandleren. En anden model. Et helt andet mærke. Den står diskret parkeret i det modsatte hjørne af pladsen. Den har ikke et lige så frækt udseende. Den har kørt væsentlig mere end Alfa’ens ca. 120.000 km., og den koster alligevel det samme – omkring 100.000 kroner. Men der er noget ved den, der fanger mig. Særligt da jeg går over og studerer udstyrslisten i forruden.

Jeg har ikke tid til at prøvekøre den samme dag, men den efterfølgende weekend tager jeg derop igen sammen med kæresten. Nettet er ved at stramme sig om byttet i min biljagt.

Læs med i kapitel 4 🙂

 

 

IMG_5168

Fuck “Hold til højre”-kampagner (selvom jeg – mere end nogen anden – støtter budskabet). Når sådan en laban kommer baldrende på motorvejen som en aggressiv tiger, skal folk nok få rykket den forbandede Aygo ind i den rigtige vognbane.

 

Tags: , , ,

Ingen kommentarer

  1. Skrummes biljagt: Kapitel 2

Skriv kommentar