Klumme, Nyheder

Skrummes biljagt: Kapitel 1

Skrummes biljagt: Kapitel 1

Det er nødt til at stoppe nu. Jeg kan ikke mere. Den gamle, upålidelige, fejlmeldingsbefængte benzinsluger af en Citroën C5 må simpelthen snart lide skrot-døden. Uanset hvor glad jeg er, når jeg sætter mig i det komfortable førersæde, formår den tidligere direktørvogn at suge al køreglæde ud af kroppen. Man dør langsomt, når man kører C5. Så er det sagt. Men hvad skal erstatte den franske flyder? Jeg vil nu indlede en jagt på min kommende bil, og jeg håber, at du som læser vil få noget ud af mine overvejelser undervejs.

Selvom der stadig er et år tilbage, før synsmanden vil tvinge mig til at skrotte min gamle Citroën C5 fra 2001, så vil jeg allerede nu indlede min biljagt – en jagt der på nuværende tidspunkt lige så godt kan ende med en spritny mikrobil som en stor, gammel tysker med seks cylindre og læderindtræk. Jeg aner simpelthen ikke, hvilken bil jeg skal satse på. Brugt eller ny bil? Lille eller stor bil? Motorkræfter eller brændstoføkonomi? Gode køreegenskaber eller plads til fremtidig familie? Spørgsmålene hober sig op, og jeg har ikke svarene. Men jeg vil forsøge at finde dem.

Historien om C5’eren.
Det lå ikke i kortene, at jeg skulle ende op med en fransk familiebil, da jeg sidste år var på udkig efter et nyt transportmiddel. Men jeg fik et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til. Blot 15.000 måtte jeg slippe for den nysynede C5’er, der er spækket med udstyr som regnsensor, kørecomputer og ratbetjening af CD og radio. Så afskrivningen ville aldrig kunne blive særlig stor. Men det seneste halve år er hele bilen begyndt at falde fra hinanden

– Jeg stoler mere på det GPS-baserede speedometer i min iPhone end på den franske nål i instrumentbrættet.

– Jeg tør ikke bruge undervognsindstillingerne af frygt for, at systemet går i stykker, så jeg igen hænger med røven i asfalten uden nogen form for affjedring.

– Jeg husker at sætte bilen i gear, når jeg parkerer, fordi håndbremsen selv i lodret position ikke helt er til at stole på.

– Og jeg begynder at tillægge mig særlig ritualer, når jeg skal tænde bilen, fordi jeg håber, det bringer mig lykke, så bilen vil både starte og køre.

Der begynder at tegne sig et billede af en bil og en mand på randen af kollektivt sammenbrud. Det er ikke optimalt.

Jeg har sådan ca. ingen penge. Det er den første udfordring. Så hvis det bliver et privat brugtbilskøb, skal jeg have banken med på idéen, og hvis det bliver en fabriksny model, skal jeg også tage stilling til finansieringsmodellerne.

Drømmen…
Min drømmebil er en Porsche 911. Men det bliver ikke i denne omgang. Herunder kommer et væld af tyske luksusbiler, som jeg heller ikke har råd til. Men hvad så med Toyota GT86? Den var jeg jo så vild med, da jeg testede den, og prisen blev i sommer sænket til ca. 450.000 danske dollars. Men det er nok også væsentligt over mit budget. Og den vil på ingen måde være en holdbar løsning på sigt.

Den sjove…
Hvad så med Ford Focus ST? Det er én af de allersjoveste biler, jeg nogensinde har kørt. Og samtidig er der plads til passagerer på bagsædet og barnevogn i bagagerummet, hvis det skulle blive aktuelt. Det er simpelthen den perfekte bil til mig. Men igen er prisen på langt over 400.000 med til at sparke den idé til hjørne.

Familiebilen…
Så er der familiemodellerne i den dyre ende, VW Golf, Skoda Octavia, Opel Astra og Toyota Avensis. Jeg kan faktisk godt lide dem alle fire, men de skriger alle sammen på en hjemmelavet carport i trykimprægneret træ, en drivvåd hund i bagagerummet og et par riskiks-gnaskende unger på bagsædet. Intet af det tiltaler mig lige pt.

Den fornuftige…
Så er der de lidt billigere modeller, som passer bedre til mit nuværende behov, men som heller ikke behøver blive skiftet ud, hvis der skulle dukke en Skrumsager Jr. op i horisonten. Det kunne fx være en Skoda Rapid eller den lidt billigere Seat Toledo. Jeg må indrømme, at specielt Skoda’en har imponeret mig, og muligheden for at finansiere den for under 3000 kr. i måneden – INKLUSIV forsikring, service- og reparationsaftale samt tryghedsaftale gør den virkelig interessant.

Den sikre…
Kia og Hyundai har nogle imponerende garantier, som uden tvivl er én af de vigtigste årsager til, at de sydkoreanske modeller er væltet ud på de danske veje de senere år. Op til 7 års garanti uden kilometerbegrænsning er svær at se bort fra, når den gamle bil skal skiftes ud. Samtidig må jeg også indrømme, at de praktiske løsninger i kabinen og de nye designlinier fra Sydkorea også har ramt noget i mig. Men Kia Ceed har ikke imponeret mig tidligere. Den er simpelthen for uinteressant at køre i. Kia Rio er for lille, og Hyundais modelprogram formår ikke at kombinere design og rummelighed med en pris, som gør den interessant for mig på nuværende tidspunkt.

Det gode tilbud…
Selvom mine franske erfaringer er (hmm, hvordan kan jeg udtrykke det…) “ad helvede til” (ja, det rammer det meget godt ind), kan jeg heller ikke lade være med at skele til både Renault Clio og Peugeot 208. Begge biler har et design, som virkelig skiller sig ud på landevejen, og det synes jeg faktisk er et ikke uvæsentligt parameter. Specielt Peugeots aktuelle tilbud på 208 Champion Air med en finansiering uden udbetaling er enddog meget interessant i min nuværende økonomiske situation. Jeg bliver simpelthen nødt til at prøve den ved lejlighed.

Mikrobilerne…
Og så er der jo alle de små biler. Jeg så for nylig, at Toyota giver mindst 40.000 for min gamle bil, hvis jeg bare ville investere i deres Toyota Aygo Red & Black. ALDRIG I LIVET! Alene dét, at de vil give 40.000 for min skrot-klare C5’er skriger jo til himlen om, hvor desperate de er efter at komme af med deres gamle Aygo’er. Og jeg har helt ærligt sjældent kørt i så ringe en bil som Toyota Aygo. De groteske sæder der mest af alt minder om et par klap-stole fra Ikea, gør det fuldstændig umuligt ikke at sidde klinet op ad sideruden, når man forsøger at gøre det, som rattet er beregnet til – nemlig at dreje. Så hellere køre mig selv ud på randen af selvmord i den gamle franskmand.

Der er jo heldigvis også andre mikrobiler, og særligt Up!, Citigo og Mii er bestemt relevante at kigge på, hvis man blot har brug for en bil, der er billig i drift. Men i bund og grund er det simpelthen for kedeligt at købe en mikrobil. Det vil i så fald være sidste udvej.

Jamen hvad med de brugte biler?
– Ja, hvad med dem?
Kan der ikke være et godt køb der?
– Jo, det kan der vel.
Jeg har da også kigget på brugte modeller. Specielt en Alfa Romeo Mito med et imponerende brændstofforbrug og kun ca 130.000,- har fanget min interesse. Jeg har også kigget på brugte VW Golf V’ere, men her synes jeg umiddelbart, at priserne er for høje i forhold til kilometerstand og brændstofforbrug. Til gengæld er jeg også gået helt over i den anden grøft og har på Bilbasen.dk lavet specifikke søgninger på store luksusbiler, som på grund af elendigt brændstofforbrug har nogle helt uhørt lave priser.

I sidste ende hælder jeg dog nok mest til en fabriksny bil, hvor jeg får én eller anden form for sikkerhed med i købet. Det har mine nerver brug for efter et år med en fransk undervogn.

 

Du kan læse Kapitel 2 i min biljagt her.

IMG_4369

Grænsen er ved at være nået. Elektroniske fejlmeldinger, dyre reparationer og upålidelig mekanik. Den gamle C5’er må snart lide skrot-døden – meget snart forhåbentligt.

4 Kommentarer

  1. Har du egentlig lagt et budget? Hvad med en Mazda 3? Den ser da meget frisk ud

    • Jeg har ikke lagt et decideret budget endnu. Jeg har en idé om, hvilke rammer jeg bevæger mig inden for – og her ligger GT86 og Focus ST eksempelvis lidt udenfor, desværre 😉
      Men en Mazda 3 er ikke et dårligt bud.

  2. Jens-Jacob Dahl siger:

    Tag et kig på Civic, så er der tale om en bil der skiller sig ud og er rigtig driftsikker.

    • Jeg har det svært med bagenden på de to seneste generationer. Men da jeg fik lejlighed til at teste den seneste generation må jeg indrømme, at jeg blev dybt imponeret. Det er virkelig en god bil på mange områder!
      Faktisk faldt jeg for nylig over en Civic 1,4 Sport hos en forhandler i Nordsjælland, som var fra 2010, havde et godt brændstofforbrug og stod til en pæn pris. Det bliver så afgjort én af dem, der skal prøves undervejs i min biljagt, og selvom bagenden ikke falder i min smag, vil jeg bestemt ikke udelukke, at det godt kunne gå hen og blive den. Så pudsigt, du lige netop foreslog den model 🙂 Tak for input!

  1. Skrummes biljagt: Kapitel 2
  2. Skrummes biljagt: Kapitel 3

Skriv kommentar