Nyheder

Så mange blev taget i politiets påske-kontrol

Så mange blev taget i politiets påske-kontrol

Som vi advarede om før påsken, så var færdselspolitiet i løbet af påskedagene massivt til stede på de danske lande- og motorveje med både alkometer og hastighedsmåler under armen.

Under rejsedagene i begyndelsen og slutningen af påskeferien var indsatsen rettet mod hastighedsovertrædelser, mens den de øvrige dage var koncentreret omkring spirituskørsel.

Under hele påskekontrollen blev der standset 8.265 (8.613) køretøjer, hvor der blev noteret 5.172 (5.328) forseelser. Tallene i parentes angiver resultaterne fra påskekontrollerne i 2012.

Udvalgte resultater fra de målrettede påskekontroller:

– Hastighedsovertrædelser på motorveje med 110 km/t og 130 km/t: 162 (197)
– Øvrige hastighedsovertrædelser: 4.417 (4.337)
– Hastighedsovertrædelser, der var så grove, at der ud over bøde også bliver tale om betinget frakendelse af kørekortet: 115 (864)
– Spirituskørsel i bil eller på knallert: 25 (46)
– Narkotika-/medicinkørsel: 2 (4 )
– Sikkerhedssele ikke anvendt: 225 (231)
– Børn ikke fastspændt i bilen: 10 (17)

Som man kan se på tallene, så er de alle faldet en smule siden sidste år. Det er specielt værd at lægge mærke til betingede frakendelser af kørekortet, som er faldet fra 864 til 115.  Også antallet af bilister med for høj en promille er næsten halveret.

Hvis du vil undgå at blive overrasket over kommende landsdækkende færdselskontroller, så kan vi opfordre dig til at følge Motorjournalisten.dk på Facebook, hvor vi sørger for at holde dig opdateret. Og så er det selvfølgelig også altid en god idé at køre efter reglerne.

MC_2

Ingen kommentarer


Skriv kommentar