Nyheder

Produktionsklar VW: Kører 100 kilometer på under én liter

Produktionsklar VW: Kører 100 kilometer på under én liter

For mere end 10 år siden begyndte VW-fænomenet Dr. Ferdinand Piëch at eksperimentere med tanken om at lave en bil, der kan køre 100 kilometer på én liter. I dag er XL1 klar til at gå i produktion, og dét med det mest økonomiske brændsstofforbrug, der nogensinde er set i en serieproduceret bil.

Hele 111 kilometer er XL1 angivet til at kunne køre på en enkelt liter – takket være en tocylindret turbo-dieselmotor med 48 hk. Da bilens køreklare vægt er mindre end 800 kg. burde det være kræfter nok, men bilen har fået yderligere 27 hk fra en elmotor, der bliver drevet af et lithium ion-batteri, som alene kan drive bilen 50 kilometer.

Kræfterne overføres til de tynde hjul ved hjælp af en 7-trins dobbeltkoblings-gearkasse, der sørger for smidige- og ikke mindst økonomiske gearskift.

Bilens ultra-fjer-vægt er blandt andet opnået ved hjælp af en lang række lette materialer, der blandt andet betyder, at selve chassiset på bilen kun vejer 230 kg. Mens affjedringen primært af produceret af aluminium, består hjulene af magnesium. Rattet er ren plastic.

Der er endnu ingen detaljer om introduktionsdato, pris eller forventet dansk introduktion. Men uanset hvad bliver bilen et sjældent syn på de danske landeveje. Dels fordi prisen må ligge et pænt stykke over en almindelig dansk årsløn – og dels fordi bilen angiveligt kun bliver produceret i 50 eksemplarer.

Men selvom det ikke bliver VW’s mest udbredte bilmodel, så er det da fantastisk, at den gamle Ferdinand Piëchs drøm er gået i opfyldelse – og forhåbentlig kan blive til gavn for fremtidens produktion af biler.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at den håndbyggede XL1 fra VW-fabrikken i Osnabrüc kommer til at sætte helt nye standarder i bilernes verden.

 

Der neue Volkswagen XL1

 

 

VW XL1-4 VW XL1-5 VW XL1-6 VW XL1-7

Tags: ,

Ingen kommentarer


Skriv kommentar