Forbrugsstof

Pristjek: Her får du den billigste sprinklervæske

Pristjek: Her får du den billigste sprinklervæske

Kombinationen af vinterens salt-dækkede veje og den kommende tids fugtige vejr er dømt til at give beskidte forruder. Derfor har vi tjekket, hvad sprinklervæsken koster på både tanktstationer og i byggemarkeder. Og vi kan godt afsløre, at der er store besparelser at hente…

Den billigste sprinklervæske har vi fundet hos Jem&Fix, hvor du kan nøjes med at betale 24 kr. for 5 liter. Og selvom det forhåbentlig ikke bliver relevant i denne omgang, så klarer den altså ned til 21 minusgrader. I den modsatte ende ligger Silvan, hvor prisen pr. liter er dobbelt så dyr som i Jem&Fix – uanset om du køber 4 eller 10 liter.

Generelt har de danske byggemarkeder dog relativt billige priser, mens du på tankstationerne skal betale væsentlig mere for de blå dråber. Her finder vi den billigste literpris hos Q8, hvor du skal lægge 95 kr. for 10 liter. Men skal du have en dunk, der er til at håndtere i en akavet stilling henover motorrummet, så fås den billigste 5-liters sprinklervæske til 55 kr. hos Shell.

De smarte 3-liters poser skal du give 45 kr. for hos både Q8 og Shell.

De tre billigste steder:

Jem&Fix – 5 liter for 23,95 – 4,79 kr./liter
Bygma
– 5 liter for 29,95 – 5,99 kr./liter
Bauhaus
– 10 liter for 59,95 – 5,99 kr./liter

De tre dyreste steder:

Q8 – 3 liter for 44,95 – 14,98 kr./liter
Shell – 3 liter for 44,95 – 14,98 kr./liter
Statoil – 4 liter for 54,95 – 13,74 kr./liter

Som ovenstående eksempler viser, er det altså ikke ligegyldigt, hvor du køber din sprinklervæske. Literprisen hos tankstationerne er mere end tre gange højere end hos Jem&Fix. Men faktisk har vi udeladt den allerbilligste literpris. For hvis du gerne vil have hele bilen sprittet af i sprinklervæske, så er det XL Byg, du skal have fat i. Her kan du nemlig købe en ordentlig krabat af en dunk – hele 60 liter sprinklervæske. Og så skal du kun slippe 248,95 – altså en literpris på 4,15 kr. Det er dog uden emballage, så hvis du vil have den blå væske til de 60 øre mindre pr. liter end i Jem&Fix, så skal du hælde det på bilen på stedet. Og så er det måske alligevel lettere at købe en 5-liters dunk i Jem&Fix – og så betale de 60 øre mere pr. liter.

Herunder kan du se alle de priser, vi har samlet ind. Priserne er indsamlet i uge 7 på tankstationer og i byggemarkeder i- og omkring Aarhus. Selvom enkelte supermarkeder også sælger sprinklervæske, har vi udeladt dem i denne guide, da det sjældent er en del af det faste sortiment i butikken. Hvis du kender til andre steder, hvor man kan købe sprinklervæske til en billig penge, er du velkommen til at dele det i kommentarfeltet under denne artikel.

Samlede priser:

Q8:
10 liter – 94,95 kr. = 9,5 kr./liter
5 liter – 64,95 kr. = 12,99 kr./liter
3 liter – 44,95 kr. = 14,98 kr./liter

Shell:
5 liter – 54,95 kr. = 10,99 kr./liter
3 liter – 44,95 kr. = 14,98 kr./liter

Statoil:
4 liter – 54,95 kr. = 13,74 kr./liter
8 liter (2×4) – 89,95 kr. = 11,24 kr./liter

Bauhaus:
10 liter – 59,95 kr. = 5,99 kr./liter
3 liter – 24,95 kr. = 8,32 kr./liter
9 liter (3×3) – 79,95 kr. = 8,88 kr./liter

Silvan:
10 liter – 96,95 kr. = 9,69 kr./liter
4 liter – 39,95 kr. = 9,99 kr./liter

Jem&Fix:
5 liter – 23,95 kr. = 4,79 kr./liter

Stark:
5 liter – 57,5 kr.= 11,5 kr./liter

XL-Byg:
4 liter – 24,95 kr. = 6,24 kr./liter
60 liter – 248,95 kr. (eks emballage) = 4,15 kr./liter

Bygma:
5 liter – 29,95 kr. = 5,99 kr./liter

IMG_1057

Med en liter-pris på under 5 kr. er det denne sprinklervæske fra Jem&Fix, der er den billigste af slagsen.

df

 

Når byggemarkederne har lukket og din rude ligner en pløjemark, så er Q8 det billigste sted at købe sprinklervæske.

Når byggemarkederne har lukket og din rude ligner en pløjemark, så er Q8 det billigste sted at købe sprinklervæske.

IMG_0981

 

Hos XL Byg i Aaby udenfor Aarhus fandt vi denne enorme dunk med sprinklervæske. Desværre skal du betale ekstra - både hvis du vil have dunken med, og hvis du vil have en hane, som du kan bruge til at hælde det på bilen med.

Hos XL Byg i Aaby udenfor Aarhus fandt vi denne enorme dunk med sprinklervæske. Desværre skal du betale ekstra – både hvis du vil have dunken med, og hvis du vil have en hane, som du kan bruge til at hælde det på bilen med.

Silvan i Skejby er klart det dyreste byggemarked i vores undersøgelse - men hvem vil ikke også gerne betale lidt mere, når der er gjort lidt ekstra ud af oplevelsen...

Silvan i Skejby er klart det dyreste byggemarked i vores undersøgelse – men hvem vil ikke også gerne betale lidt mere, når der er gjort lidt ekstra ud af oplevelsen…

 

 

Tags: , ,

19 Kommentarer

  1. Hej Ebbe

    Jeg køber altid i Harald Nyborg, hvor jeg får 5 liter(-21 grader) for 20-21 kr. 🙂

  2. Ole Boel siger:

    10-4 byggecenter
    10 ltr -21 grader 42,95

    • Jeg har faktisk aldrig hørt om 10-4 Byggecenter før, og jeg kan da også se, at de kun er placeret seks steder i landet. Men det er da bestemt en billig pris, som er værd at nævne i denne sammenhæng.

  3. Jan Mørch siger:

    Rema 1000 5 liter til 25,95 i blød pose med tud så der ikke kommer en dråbe ved siden af, og emballagen fylder intet i skraldespanden.

    • Hej Jan. Tak for input!
      Jeg har ikke taget butikskæder med, da sprinklervæske sjældent er en del af det faste varesortiment, men jeg er også stor fan af de praktiske poser, som gør det utrolig nemt at hælde det på bilen.

  4. Rasmus Larsen siger:

    Du har skrevet Shell 3liter for både 44.95 og 54.95
    54.95 er 5 literen.

    Det samme gælder Q8…

    Det er i dit samlede resultat for billigst og dyrest. Literprisen har du dog bibeholdt:)

    Jeg har dog ikke selv set en 3liter på Shell, kun 2,5 til 39.95

    Mvh
    Rasmus

    • Hej Rasmus.
      Du har helt ret. Det var lige en slå-fejl fra min side. Den er rettet nu. Tak 🙂

      Priserne kan godt variere selvom der er tale om den samme butikskæde. Det er derfor, jeg understreger, at priserne er indsamlet i- og omkring Aarhus.

  5. Thomas siger:

    Der mangler T-Hansen:

    20l for 99kr. / 4,95 kr/l

    eller

    10l for 59kr. /5,90 kr/l

    Frostsikret ned til -21 grader

  6. Bjørn Larsen siger:

    Nu er det jo udelukkende et pristjek du har lavet – der ligger derfor ingen test til grund for at de rent faktisk kan leve op til de minusgrader som de angiver.

    Der er trods alt også forskel på sprinklervæske :o)

    • Det er rigtigt. Den del har vi ikke testet – primært fordi vi næppe kommer til at opleve den type temperaturer mere i denne sæson. Men det er da en oplagt test, når vinteren vender tilbage. Tak for idéen 🙂

  7. Jean siger:

    I SILVAN har de også en smart 3Liters poser som i skriver til 19.95 altså 6,65kr/l

    • Det er rigtigt. Det har de mange steder som et tilbud ved kassen. Men hvis du først køber det ved kassen, er det jo ikke fordi du gik ind efter sprinklervæske – for sprinklervæsken er placeret et helt andet sted i butikken. Og ved Silvan i Skejby kunne jeg ikke få øje på de smarte 3-liters poser. Man tak for påmindelsen!

  8. Kim siger:

    Jeg synes det er latter man skriver sådan en arktikel.
    Uden at under søge tingen helt til bund. Det dyreste byggemarked
    Er i den billig ende. De har 3 liter i en smart
    Pose. Til 19.95 det er 6,65/L

    • Hej Kim.
      Jeg er da ked af at høre, at du betegner pristesten som latterlig.
      Mit udgangspunkt for pristesten har været, at jeg ville se, hvilke priser man som kunde bliver mødt med, når man vil ud at købe sprinklervæske. Ved Silvan i Skejby fandt jeg hurtigt stedet, hvor Sprinklervæsken er placeret. Her var der to forskellige muligheder – begge med samme literpris. Dem har jeg taget med i pristesten.

      Jeg kunne ingen steder se de smarte 3-liters poser, men jeg er så siden blevet gjort opmærksom på, at det er muligt at finde dem ved kassen, når man er på vej ud af forretningen. Men det undrer jeg mig en del over:

      For det første, så bliver man intet sted gjort opmærksom på, at det er muligt at få en billigere sprinklervæske, når man står ved det sted i Silvan, hvor sprinklervæsken er placeret. Man forventer næppe i Silvan, at man selv skal lede efter den samme type vare flere forskellige steder i forretningen.
      For det andet, så undrer jeg mig over, hvorfor sprinklervæsken i de større og mere upraktiske dunke skal være dyrere end de små poser?

      Jeg beklager, hvis du ikke føler dig godt nok oplyst af pristjekket, men jeg kan kun tage udgangspunkt i det, jeg oplever på de enkelte steder.

      PS: At du kan få sprinklervæske til 6,67 kr/liter bringer ikke Silvan ned i den billige ende. Det er stadig 40 pct. dyrere end i Jem&Fix.

  9. kb siger:

    3 ltr. i silvan…. flad 20´-… og posen kan smides ud bagefter…. flot mester

    • Silvan kalder deres 3 liters pose til en tyver for et tilbud. Men til 6,69 øre pr liter er det 41 pct. dyrere end normalprisen i Jem&Fix. Det er der ikke meget tilbud over

      Et pristjek kan altid være mere grundigt 🙂

      • brian siger:

        hvorfor har du ikke kikket på biltema. der fås det i 5 og 10 liter,s koncentreret til minus 40 grader, og kan fortyndes til 21 grader. kan ikke huske prisen ???.

        • Det skyldes – som det fremgår af artiklen – at pristjekket er sket i- og omkring Aarhus. Der er desværre ingen Biltema i det område.
          Desuden kan jeg se på nettet, at prisen i Biltema alligevel ikke er blandt de billigste, da de har en literpris på ca. 6 kroner.

          Men tak for påmindelsen.

Skriv kommentar