Ebbe Sommerlund

Ebbe Sommerlund prøver Lexus LFA

– Kan den køre fra vores bil? Det var det oftest stillede spørgsmål, når min bror og jeg sad på bagsædet på bilferietur med vores forældre. Medbragt var alle de årgang af Bil Revyen, vi overhovedet kunne slæbe hjem fra Herning Centralbibliotek.

Ofte var det nedslående svar: Sagtens.

Men af og til var det lykke, når vores Saab 900 2,0 8v og Saab 900 16v teoretisk kunne køre fra de andre biler på vejen. Dengang var vi fulde af respekt, da far tvang Saaben op på 140 km/t på motorvejen mod København. Det var andre tider.

Siden dengang har jeg haft foden på speederen i biler med over 900 hk, kørt 250 km/t med taget nede, og jeg kan ikke på stående fod tælle hvor mange forskellige biler jeg har prøvet. Mit liv handler i høj grad om biler.

Pt kører jeg en Renault Laguna III 2,0 DCI – stor bil til ingen penge. Den opfylder mit behov for en bil, som ikke alle andre har. Jeg håber den bliver afløst af en elbil inden for få år, og helst en elbil og en sjov gammel bil.

 

Siden jeg blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2005 har jeg arbejdet med biler og journalistik.

Motorjournalisten.dk er min personlige blog og jeg skriver om alt, jeg finder interessant omkring biler. Jeg opdaterer ikke siden så ofte, da jeg har travlt med at arbejde for andre. Blandt andet laver jeg GO, der handler om elbiler og skriver på blog.bilbasen.dk.

Desuden laver jeg PR-arbejde for Bridgestone – hvilket også betyder, at du ikke kommer til at læse om dæk her på siden. Der kan min uvildighed nemt beklikkes.

Jeg deler af og til kontor med bilgalleri.dk, hvor jeg blandt andet er PR-koordinator for Danmarks Hurtigste Bil.

Jeg er naturligvis åben for nye opgaver – især hvis det handler om biler.

 

Bilrelateret CV

2005-2007 Chefredaktør på magasinet Vmax

2007 Pressechef for Seat

2007-2009 Redaktør på Streetfire.dk og Streetfire Magazine

2009-2012 Journalist på BilBasen – dit Bilmarked

2012 – nu Freelance-journalist og fotograf

 

Motorjournalisten handler om de ting der interesserer mig, og det gør rigtig mange ting i bilverdenen. Læs med – det skal nok blive sjovt

 

De bedste hilsener Motorjournalisten Ebbe Sommerlund