Brugte biler, Nyheder

Honda Civic – Finalist i Årets Brugtbil 2013

Honda Civic – Finalist i Årets Brugtbil 2013

Honda Civic, årgang 2009 (Generation 2005-2011)

Priser fra 139.900 kr til 200.000 kr. (Kun årgang 2009)

Honda Civic i 8. generation var et frisk pust i mellemklassen. For en gang skyld holdt linjerne fra koncept til produktion, og selv i dag ser bilen frisk ud. Interiøret er lige så futuristisk som resten af bilen, og nogle vænner sig aldrig rigtig til det, selvom ergonomien er tæt på perfekt – faktisk bedre end den helt ny model. Civic har klassens største bagagerum og bagsæderne kan, som i Honda Jazz, løftes op, så du kan laste bag forsæderne.

Køreegenskaberne er til den sportslige side og både 1.8 diesel og 2.2 diesel har punch nok til de fleste. 2.2 i-CTDI var en af de bedste dieselmotorer, da den kom frem. Civic 1,4 er ikke værd at købe, den er for svag – og den koster mere at servicere på grund af utilgængelige ventiler.

Honda Civic Type-R er med sine 200 hk en rigtig Hot Hatch og man kan blive helt euforisk af at lade omdrejningstælleren passere 8.000 o/min – at eje den kræver en entusiast – de fleste vil synes bedre om en VW Golf GTI – der er mere godmodig, men stadig underholdende.

 

Honda Civic har haft nogle skavanker, men de fleste er rettet gennem kampagner, så en brugt Civic bør være et meget fornuftigt køb blandt finalebilerne. Sammenligner man med VW Golf som er i samme klasse får man mere for pengene i Honda Civic, men værditabet er formentlig tilsvarende højere, så driftomkostningerne er ret lig hinanden. Honda Civic bygget i England har lidt flere småfejl end tidligere japanske modeller, men det er sjældent rigtig dyre reparationer og rustbeskyttelsen er bedre.

 

Stærke sider

God plads

Underholdende køreegenskaber

Brændstoføkonomisk hvis du kører pænt (1.8 Benzin)

 

Svage sider

Dårligt udsyn

Dækstøj

Rustbeskyttelsen kunne være bedre, men er ifølge Vi Bilägara gennemsnitlig.

Nogle biler produceret i 2008 bruger meget olie – det kan være en fejl på topstykket, men det udbedres af Honda

 

Det skal du passe på

Koblingspedalen kan knirke, og det kan skyldes ikke mindre end tre ting – defekt bøsning, defekt hovedcylinder eller defekt arm.

Bremserne kræver grundig rensning og smøring for at fungere optimalt mindst en og gerne to gange om året. Civic er bedre end gennemsnittet på alle punkter i britiske synshaller på alle punkter undtagen bremserne.

Gearskiftet kan knirke, og lakken er lidt tynd, så se efter stenslag.

Koblingen på 2.2 diesel kan fejle ved lave kilometertal

 

Se brugte Honda Civic på Bilbasen.dk

 

Finalisterne i Årets Brugtbil 2013 er:

Honda Civic, årgang 2009

Skoda Fabia, årgang 2008

Skoda Octavia, årgang 2008

Suzuki Swift, årgang 2008

Toyota Avensis, årgang 2007

VW Golf V, årgang 2008

Honda Civic er en af finalisterne til Årets Brugtbil 2013

Honda Civic er en af finalisterne til Årets Brugtbil 2013

Tags: , ,

Ingen kommentarer

  1. Årets brugtbil 2013 - Motorjournalisten

Skriv kommentar