Brugte biler, Nyheder

Honda Civic er Årets Brugtbil

Honda Civic er Årets Brugtbil

Så er Årets Brugtbil kåret og det blev Honda Civic 2006-2012, der løb af med sejren. Jurymedlemmerne er motorjournalister og eksperter fra branchen for eksempel en synsmand, en bilforhandler og den tekniske chef hos FDM. I alt er vi 16 jurymedlemmer.

Jeg har skrevet en ret grundig brugtbiltest af Honda Civic, og den ligger på blog.bilbasen.dk

Afstemningen endte således*:

1. Honda Civic (2006-2011) 140 point

2. BMW 3-serie (2004-2011) 115 point

3. Skoda Octavia (2004-2013) 95 Point (Flere førstepladser end Mondeo)

4. Ford Mondeo (2007-2014) 95 Point

5. Mercedes-Benz C-klasse (2007-2014) 65 point

 

Min favorit var også Civic, og jeg er lidt bange for at få skudt i skoen, at det er fordi, jeg selv kører Civic. Men jeg kunne ikke komme udenom fakta: Civic giver virkelig meget bil for pengene – priserne starter ved 85.000 kr. for den generation, og for omkring 100.000 kr. har du en med et meget fornuftigt kilometertal lige over 100.000 km.

Noget andet der tippede mig mod Civic er at der sjældent opstår rigtig dyre reparationer. Den kan den ellers glimrende Skoda Octavia ikke sige sig fri for, og det skubbede den ned ad min liste. Her kan du se hvordan det britiske Reliabilityindex vurderer finalebilerne. Jo lavere tal jo bedre. 100 svarer til reparationer som en gennemsnitsbil:

reliabilityindex

 

Det sammenholdt med rimelige priser, underholdende køreegenskaber og masser af plads gjorde at jeg ikke var i tvivl – til sidst 🙂

Mine point:

Honda Civic 15

Ford Mondeo 10

Mercedes-Benz C-klasse  5

Mercedes synes jeg egentlig er for dyr, men da jeg så pålidelighedsdata på den skubbede den sig alligevel foran Octavia og BMW 3-serie.

ÅretsBrugtbil2014 (2)

Foto: Ebbe Sommerlund. Collage: BilBasen.dk

 

 

 

 

 

*Kilde: Bilbasen.dk Bemærk at Skoda Octavia og Ford Mondeo fik lige mange point, men Skoda Octavia havde flere førstepladser i afstemningen.

Tags: , ,

Ingen kommentarer


Skriv kommentar