Nyheder

Connie Hedegaard vil have fart på elbilerne

Connie Hedegaard vil have fart på elbilerne

EU Kommissær Connie Hedegaard og EU kommissionen lægger pres på medlemslandene for at få investeringer i offentlig infrastruktur til elbiler prioriteret højere.

Hun anbefaler, at Danmark inden 2020 har 5.000 ladestandere i det offentlige rum og ved en konference på Vikingegaarden i Vonge mandag, forklarede hun, at vi ikke kan blive ved med at lade ”hønen og ægget” udfordringen stoppe udviklingen. Faktum er, at transport står for en stor del af vores samlede CO2 udledning, og at elbiler er en del af løsningen.

Hun påpeger, at modsat USA, som virkelig satser stort på elbiler, så bliver udviklingen i EU ofte stoppet af bureaukratiske uenigheder om eksempelvis standarden på ladestik. Dette kan i sidste ende betyde at dansk erhvervsliv går glip af store muligheder i både USA og Kina. Danmark er langt fremme på dette punkt, bl.a. har Vikingegaarden udviklet en ladestander, som let kan tilpasses forskellige standarder.

Dette blev illustreret ved at lade netop en Amerikansk elbil, en Tesla Model S, på Vikingegaardens ladestander. Tesla Model S er verdens mest moderne elbil, og virksomheden har netop offentliggjort et pænt overskud, og er således et eksempel på de amerikanske satsninger Kommissæren hentydede til. Connie Hedegaard kunne da heller ikke modstå fristelsen til at køre en tur i den flotte bil efter konferencen. Hun var imponeret over, at bilen havde tilbagelagt 300 kilometer fra København uden ladestop, og at den endnu havde batteri nok til at køre med hende.

Tesla Model S har som eneste elbil en rækkevidde på hele 500 km.

Ovenstående er en pressemeddelelse fra Tesla, men jeg kan tilføje, at det var mig, der kørte bilen de fleste kilometer fra København til Vonge. På motorvej var den komfortabel med en god stabilitet omend vinterdækkene hørtes lige rigeligt, men det er ikke motorvej der er dens styrke, men derimod acceleration fra 0-100 km/t 4,6 sekunder med Performance pakke – og det er som i en rutschebane en hård og lydsvag g-påvirkning. Du kan naturligvis læse mere om Tesla her på siden, og i et andet projekt jeg har gang i – det kan du også høre mere om senere

Tags: , ,

Ingen kommentarer


Skriv kommentar