Løst og fast, Teknik

Den går ikke til syn

Den går ikke til syn

Min bil skal snart synes, og så er der nogle småting, der skal fikses. Foruden var for eksempel revnet på kryds og tværs, så den er skiftet. (At jeg fik et stenslag præcis fem kvarter efter jeg hentede bilen, snakker vi ikke om)

Af andre småting er nogle tågelygter, der er flækket-  dem kasserer jeg. Tågelygter er efter min overbevisning intet værd som funktion. Designmæssigt kan man måske forsvare  dem, men de er ubrugelige til at lyse vejen op.

Nå, men nu er jeg ved min pointe. Mange nyere biler har klart plastic foran blinklyspærerne, så den orange farve kommer fra pærerne, og det lys skal være orange.

Farven kommer fra en slags lak på pæren, og den lak holder ikke evigt, som du kan se på billedet. Så jeg har lige skiftet dem. Hvis dine glas er helt klare, så kan du købe dem med en speciel lak, der kun er orange, når pæren lyser- det er pænere. For eksempel Philips Silvervision eller Osram Diadem.

Fejl på lygter er en af de typiske årsager til at bilen får en anmærkning til syn, og når det er så nemt at slippe for, er det jo dumt at lade være med at tjekke det.

PS: Denne post er sendt fra min mobil, så jeg undskylder, hvis den ser mærkelig ud.

Tags:

Ingen kommentarer


Skriv kommentar